Av Trygve Riiser Gundersen
En avstandsforelskelse, Hemsedal, våren 1801:
Om nogle maaneder kom Hans N. Hauge til os; jeg blev da glad og syntes han var mangedobbelt mere end nogen anden. Hans Ord og Tale var over mit Hjerte som et tveegget Sværd; han var venlig og mild, vilde gjerne være den ringeste blant alle som Naaden var vederfaret; men han sagde tillige, ikke at ville agte den Guds Naade ringe, ham var vederfaret (...). Efter at han havde rettet [våre] Vildfarelser med Jesu Ord (...), skiltes an fra os; mit Hjerte blev...
Les mer >
Av Helge Jordheim
Vi trenger en ny filologi, nye måter å nærme oss tekster på, nye metoder for å beskrive dem. Ansatser til en slik filologisk vending finnes hos to av etterkrigstidens mest markante historieteoretikere: Reinhart Koselleck og Michel Foucault.
Les mer >
Av Helge Jordheim og Erling Sandmo
I
Den 5. oktober 1793 vedtok det franske konventet en ny tidsregning. Tiden skulle ikke lenger regnes fra Kristi fødsel, men fra den franske republikkens fødsel, tidfestet til proklamasjonen av republikken den 22. september 1792. Man var, med andre ord, allerede i år II.
Men ikke bare var nullpunktet nytt; også tidsinndelingen var en annen. Månedene var fremdeles 12, men de fikk nye navn, poetiske navn knyttet til livet i de forskjellige årstidene. Hver måned besto av 3 uker, hver på 10 dager: Man innførte altså en delvis metrisk tidsregning. Søndagene...
Les mer >
